Det tyrkiske eksempel lover godt

skrevet af Erik Boel

lørdag, 04 marts 2006

HOP TIL Det tyrkiske eksempel lover godt Side 2 Side 3 Side 1 af 3 Kronik bragt i Kristeligt Dagblad den 4. marts 2006, skrevet af Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen Tyrkiet er et glimrende eksempel på, at islam kan eksistere inden for et politisk system, hvor religionen både bliver fortolket og stillet kritiske spørgsmål til. Ganske som i Europa Tyrkiet har i sagen om profetens tegninger været nævnt som en mulig mægler eller brobygger mellem EU og Mellemøsten. Og rigtigt er det, at Tyrkiet har et ben i hver lejr. Men langt mere interessant er efter min mening forholdet mellem stat og kirke, som det har udviklet sig i Tyrkiet. Det tyrkiske "brand" af islam har forandret sig fra at være dogmatisk og traditionelt til at være reformeret og reflekteret. Tyrkiet er et glimrende eksempel på, at islam kan eksistere inden for et politisk system, hvor religionen både bliver fortolket og stillet kritiske spørgsmål til. Ganske på samme måde, som vi gør i Europa, når det gælder kristendommen. Baggrunden er Tyrkiets transformation fra et traditionelt til et moderne samfund. Samt, at vestlige og sekulære værdier er blevet eksponeret. Begge forhold er af vital betydning for den kulturkamp, der i disse år pågår i Tyrkiet. Flere faktorer har spillet en rolle for islams reformation: Udviklingen af markedsøkonomien og de såkaldte anatolske tigre, der er småhandlende og virksomhedsejere ude på den anatolske højslette. De accepterer globaliseringen, men hylder samtidig traditionelle værdier som solidaritet og loyalitet, der er knyttet til familien. Og peger meget bekvemt på, at Muhammed jo selv havde været kapitalist - ifølge den islamistiske overlevering var Muhammed handelsmand, før han fik sit kald som islams profet. Som et resultat af forretningsmændenes møde med det økonomiske marked sker der en rationalisering af den islamistiske doktrin. Uddannelse til alle, hvor 90 procent af befolkningen i dag kan læse og skrive. En udbredt kritik af islam er, at den muslimske verden aldrig har gennemgået noget, der svarer til Europas oplysningstid. Udøvere af islam forholder sig derfor ukritisk og dogmatisk til islam. Imidlertid betyder den øgede adgang til uddannelse, at befolkningen bliver påvirket af den vestlige videnskabsfilosofi med vægt på naturvidenskab og kritisk stillingtagen. Ingen udgave af islam har længere hegemonisk status. Der bliver plads til flere fortolkninger. Resultatet er en hidtil uhørt grad af pluralisme. Argumenternes magt overtager autoriteternes rolle. Forrige - Næste>>

Næste >