Tøvende tyrkertro

skrevet af Erik Boel

tirsdag, 01 august 2006

Debatindlæg skrevet af Erik Boel, Landsformand for Europabevægelsen, i Frederiksborg Amts Avis, den 1. august 2006 Dårligt nyt fra Tyrkiet er godt nyt i de danske medier: Orhan Pamuk anklaget for at kritisere den tyrkiske holdning til det armenske folkedrab, premierminister Erdogans udmeldinger om indskrænkning af ytringsfriheden og kurdiske borgmestres henvendelse til statsminister Anders Fogh Rasmussen om lukning af en kurdisk tv-station. Det er en del af den tyrkiske virkelighed anno 2006. Men også kun en del. Mange glemmer - eller vælger at glemme - at udviklingen i Tyrkiet siden landet fik et perspektiv om EU-medlemskab i 1999 er positiv set med både europæiske og danske briller. Sidste år indledtes optagelsesforhandlingerne og dermed rakte EU hånden frem mod et land, som er i en rivende demokratisk udvikling. Overskriften for reformerne er flere rettigheder til individet. Eksempelvis har Tyrkiet gennem de senere år afskaffet dødsstraffen, forbedret kurderes, kvinders og homoseksuelles rettigheder og mindsket den stærke og autoritære stats rolle både i forhold til økonomi og civilsamfund. Med accepten af Tyrkiet som muligt fremtidigt medlem af EU, sikrer EU, at gryden med demokratiske reformer holdes i kog på landets vej mod at blive et moderne demokrati med en velfungerende markedsøkonomi. EU rækker også hånden frem mod verdens mest demokratiske land med en muslimsk befolkning. I en tid, hvor terror ofte kædes sammen med Islam, og hvor mange af verdens muslimer føler en stigende vrede mod Vesten, er det vigtigt at vise, at EU ikke er en selvtilstrækkelig kristen klub. Helt konkret vil et EU-venligt og demokratisk Tyrkiet være en langt bedre stødpude over for det urolige Mellemøsten end et bittert Tyrkiet, der er ligeglad med EUs interesser. Ved at anerkende Tyrkiet som muligt medlemsland har EU derfor startet en sikkerhedspolitisk proces, som ikke kun er til gavn for Tyrkiet men også for os selv, fordi vi derved forankrer Tyrkiet i Vesten.   EU rakte hånden frem Endvidere valgte EU at række hånden frem mod et stort og voksende tyrkisk marked, der vil give dansk og europæisk erhvervsliv en lang række nye eksportmuligheder. Tyrkiet har en af de højeste vækstrater i verden, og landets fremtidige økonomiske situation ser lovende ud. At optage Tyrkiet i EU vil derfor være til økonomisk gavn ikke kun for Tyrkiet men også for EU. Både handels- og investeringsmæssigt ligger der store uudnyttede muligheder. At en stor del af danskerne har taget disse gode argumenter til sig, ses af Epinions seneste meningsmåling om Tyrkiet-spørgsmålet. Den viser, at 67 pct. af danskerne synes, at Tyrkiet bør blive medlem af EU en gang i fremtiden, hvis de gennemfører de nødvendige økonomiske og politiske reformer. Dermed ligger danskerne på linje med EUs officielle udmeldinger, der går på, at Tyrkiet skal have mulighed for at blive optaget i EU, når landet har gennemført de reformer, der gør Tyrkiet i stand til helt og fuldt at leve op til EUs krav vedrørende demokrati, menneskerettigheder og økonomiske reformer. Det sidste vi må gøre er at sus-pendere optagelsesforhandlingerne. Det vil være et slag i ansigtet på de pro-demokratiske og de reformvenlige kræfter i Tyrkiet. Og nationalistiske kræfter i bureaukratiet, militæret og justitsvæsenet, der er interesseret i at bevare den stærke, autoritære kemalistiske stat, vil vinde frem, hvis vi på denne måde vender Tyrkiet ryggen. Det har vi ingen interesse i.

Næste >