Cyperns kollektive hukommelsestab

skrevet af Kurt Dejgaard

onsdag, 18 oktober 2006

Læserbrev skrevet af Kurt Dejgaard, Dr. rer. nat., bragt i JP d. 18.10.2006 Vi har i Jyllands-Postens debatside d. 12/10 fået nok et eksempel udstillet af cypriotiske repræsentanters kollektive hukommelsestab, repræsenteret ved ambassadør Toumazis. -Man kunne få den tanke at der er genetik med i spillet, for der er ikke een eneste græsk cypriotisk repræsentant som officielt kan huske hvad der skete på Cypern forud for d. 20 juli, 1974. Men ambassadøren befinder sig for øjeblikket i et Danmark som sendte FN observatører til Cypern i 1964, -har øjenvidner som kan genopfriske hans hukommelse hvor den har mangler. -Ellers kan ambassadøren købe og og læse hans forrige præsidents erindringer, hvori Glafkos Clerides skriver: "Omverdenen er udmærket klar over at (a) Cypern problemet startede i 1963 og at den tyrkiske invasion først kom 10 år senere. (b) I de mellemliggende 10 år forsøgte FN uden held at mægle. (c) I denne periode, var der ingen tyrkiske besættelsestropper på øen, men tværtimod en hel division af samme fra det græske fastland!"* Ambassadøren fælder en tåre over hvordan græsk cypriotisk ejendom på nordcypern er beslaglagt og bruges af de tyrkiske cyprioter. Sædvanen tro, kommer hukommelsestabet i vejen for at huske at det omvendte også gør sig gældende i græsk cypriotisk kontrollerede områder og har gjort det siden 1964. I betragtning af at ambassadøren sidder i en stilling som tyrkiske cyprioter er udelukket fra, udpeget af en regering som hævder at repræsentere hele Cypern og begge befolkningsgrupper, men hvortil tyrkiske cyprioter hverken har opstillingsret eller stemmeret, og hvis hovedopgave gennem 42 år har været at betvinge øens anden etniske befolkningsgruppe, udstiller hans eensidige historieudlægning til fulde korrektheden i den JP-leder han spagfærdigt forsøger at undsige. Cypern er idag en del af et EU, hvis historiske ophav og moralske ballast blev formuleret af Konrad Adenauer og Robert Shumann med ordene i resolutionen fra 1950 som: "-Etablering af et økonomisk fælleskab som basis for et bredere og dybere fælleskab mellem folk længe adskildte af blodig konflikt" Heri ligger EU's ultimative opgave på Cypern, når de græske cyprioter engang bliver demokratisk modne nok til at erkende at de ikke ejer øen alene, ejheller har overhøjhed over øens etniske tyrkere, men må slå sig til tåls med at dele en to-folkelig, to-zonet føderal republik som alle FN resolutioner omkring Cypern konflikten retfærdigvis kræver af dem. Det er der - præcist dér - skoen trykker på både ambassadøren og på den regering han repræsenterer! Det er JPs leders-skribent ikke alene om at vide, ejheller den første til at fortælle. Ambassadøren kan genfinde historien blandt adskillige græsk cypriotiske lederskibenter - een af dem, hans tidligere liberal/konservative udenrigsminister Nikos Rolandis. * Glafkos Clerides: "Cyprus: My Depositions" bind IV side 469

< Forrige		Næste >