| Manglende forståelse for Tyrkiet |
|
|
| skrevet af Erik Boel | |
| søndag, 10 december 2006 | |
|
Den 29. november foreslog Europa-Kommissionen at suspendere forhandlingerne med Tyrkiet på otte ud af de 35 optagelsespunkter. Denne beslutning støttede Berlingske Tidende i lederen den 30. november og skriver, at »det er forstemmende, at det tyrkiske reformtempo er så lavt«. Jeg er ganske uenig. Den reformproces Tyrkiet har gennemløbet, siden EU gav landet et medlemsperspektiv i december 1999, kan i både omfang og dybde kun sidestilles med den proces, Kemal Atatürk gennemførte i 1920erne, da han grundlagde det moderne Tyrkiet. Men naturligvis er processen vanskelig og ofte præget af en »to skridt frem og ét tilbage«-tilgang. Reformpolitikerne i AK-regeringen er oppe imod stærke konservative kræfter i bureaukratiet, militæret og justitsvæsenet. Vi skal heller ikke glemme, at der næste år er såvel præsident- som parlamentsvalg, hvilket yderligere indskrænker regeringens manøvrerum. Det er ikke et specielt tyrkisk fænomen, at indenrigs- og udenrigspolitik på den måde kan hænge sammen. Og det er heller ikke nyt, at tilpasningen til EUs standarder er særlig smertefuld for store lande. Tænk blot på Storbritannien, Spanien og Polen, da de i sin tid kom med i samarbejdet. De tyrkiske reformpakker har medført store ændringer og fremskridt i samfundet. Kurderne har fået tildelt forsamlingsfrihed, mulighed for at broadcaste programmer og udgive bøger og blade på kurdisk og ikke mindst følge undervisning på kurdisk. Samtidig har reformpakkerne resulteret i afskaffelse af dødsstraffen og gennemførelse af en række tiltag mod tortur og dårlig behandling af fanger. Tyrkiet har gjort sit for at føre disse vidtgående tiltag ud i livet ved blandt andet i 2003 at danne en overvågningsgruppe, der skal sikre implementeringen af reformerne. Vist er der lang vej igen for Tyrkiet før egentligt medlemskab bliver aktuelt. Og selvfølgelig skal vi, der støtter Tyrkiets optagelse i EU, ikke i vor begejstring se gennem fingre med opfyldelsen af EUs optagelseskrav. Men det hører med i billedet, at den tyrkiske økonomi er en af de hurtigst voksende i Europa, og at Tyrkiet kan komme til at spille en rolle som brobygger til Mellemøsten. Danmark og EU har en grundlæggende interesse i et stabilt, demokratisk og vestvendt Tyrkiet. Derfor må vi ikke nu give tyrkerne den kolde skulder. I den aktuelle situation er det glædeligt, at paven til forskel fra Berlingske Tidende støtter op om Tyrkiets medlemskab af EU, når landet til sin tid fuldt ud opfylder EUs standarder og optagelseskrav. |
| < Forrige | Næste > |
|---|