Politiske tøsedrenge og -piger

skrevet af Michael Johnson

torsdag, 14 december 2006

Debatindlæg skrevet af Michael Johnson, medlem af TRiEU.dk, bragt i Kristeligt Dagblad 14.  december  2006 EU OG TYRKIET: Politiske tøsedrenge og -piger over hele Europa har med Cypern fundet det figenblad, som de kan bruge til at gemme sig bag Det er en fair sag, om man ønsker Tyrkiet i EU. Spørgsmålet er blevet debatteret livligt de sidste par år. I en helt og aldeles fri offentlig debat har folk som den politiske kommentator Ralf Pittelkow talt for en afvisning af Tyrkiet. Landet er i hans øjne religiøst og kulturelt forskelligt fra EU-landene. Denne tese kan man være uenig eller enig i, men Pittelkow er en ærlig mand, der står ved sine ord. Folk som Uffe Ellemann-Jensen har gjort sig til talsmand for det modsatte synspunkt. Tyrkiet skal med for blandt andet at understrege, at EU ikke er en kristen klub. Den seneste udvikling i Tyrkiet-EU-forhandlingerne viser, at Europas statsledere ikke er lige så modige som de to førnævnte. I stedet for at sige, hvad man egentlig mener, gemmer man sig bag ved konflikten om Cypern. Tyrkiet vil ikke acceptere et EU-land (Cypern), ergo kan Tyrkiet ikke selv blive medlem af EU, når de ikke accepterer de øvrige medlemmer. Tøsedrenge og -piger som Chirac, Merkel, Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har fundet det figenblad, som de kan bruge til at gemme sig bag. Processen er langt fra slut endnu, men inden historien om Tyrkiets forhold til EU afsluttes, så er der et par ting, der fortjener opmærksomhed. For det første startede konflikten om Cypern mange år inden, at Tyrkiet indsatte væbnede styrker på øen. I de foregående 10 år forsøgte FN at finde en løsning, alt imens at Grækenland havde tusinder af tropper på øen. Hvad der skete for 30-40 år siden, har ingen relevans for den nuværende konflikt, kunne nogen mene. Et nyt eksempel understreger også, at ikke hele konflikten skyldes Tyrkiet. Inden de 10 nyeste EU-lande trådte ind i EU i 2004, lå der, som nogen ved, et konkret løsningsforslag på bordet. Annan-planen, som var en visionær måde at komme ud af en endeløs konflikt, ville forene øen, inden halvdelen af Cypern trådte ind i EU. Dengang sagde den tyrkiske del af øen ja til at følge FN's anvisninger, imens den græske sagde nej. Bedre bliver historien ikke af, at EU lovede, at de parter, der sagde "ja" til planen, ville blive belønnet. Tyrkiet er ikke klar til at træde ind i EU endnu, det er helt sikkert. Lige så sikkert er det dog, at hykleri og omskrivning af historien fra Europas ledere har gjort processen endnu sværere.

< Forrige		Næste >